FAQ

Her finder du nogle af de typiske spørgsmål og svar om SYKL. 

En SYKL-lektion varer ideelt 45 min. Læreren indleder i fem minutter med at præsentere en faglig kontekst og/eller et fokus for samarbejdet. Så starter 15 min. makkersamarbejde om SYKL-opgavens første del. Elev A er hjælper (tutor), elev B er den hjulpne (tutee). Derefter er der 15 min. makkersamarbejde om SYKL-opgavens anden del, hvor eleverne bytter roller: elev B er hjælper, og elev A er den hjulpne. Til sidst er der 10 min. klassesamtale, hvor der tales om såvel den faglige som den sociale proces.

Makkerparrene sammensættes med blik for både det faglige og det sociale.   

I forhold til det faglige anbefales det at inddele eleverne i tre grupper: de højtflyvende (25 %), mellemgruppen (50 %) og de lavtflyvende (25 %). Derefter deler læreren midtergruppen og fordeler dem i makkerpar med en fra de to andre grupper. Således sker sammensætning af makkerpar med den intention, at eleverne kan hjælpe hinanden uden at være på præcist samme niveau, samtidig med at højt- og lavtflyvende elever ikke kommer til at danne makkerpar. 

Derudover skal læreren sammensætte makkerpar, så de sociale og følelsesmæssige relationer mellem eleverne understøttes.  Eleverne skal have mulighed for at knytte bånd på tværs af klassen. Tanken er, at eleverne gennem deres faglige samarbejde kan få mulighed for at etablere og reetablere venskaber. 

I klasser med ulige antal elever kan det være en mulighed med en observatørrolle, der går på skift. Observatøren observerer samarbejdet, og hvordan den faglige opgave løses, samt giver feedback til makkerparret efterfølgende. De tre deltagere bytter, så der i runde to er en ny hjælper, en ny hjulpen og en ny observatør. 

I nogle klasser har det fungeret i en periode at have en gruppe med tre deltagere, hvor hjælperen så hjælper to hjulpne. Undervejs har de så alle tre en samtale om, hvordan opgaven udføres. De tænker højt, lytter og er åbne over for forskellige perspektiver. Gruppen på tre ved, at hvis der en dag er en i klassen, der mangler en SYKL-makker, må en af de tre træde til.  

Der er seks forskellige stilladskort. Det er op til læreren at vurdere, hvilke der er gode at starte med i den konkrete klasse. Til stilladskortet Læs opgaven sammen hører strategier som at læse, identificere og reformulere, mens der til stilladskortet Kom i gang med opgaven hører strategier som at tænke højt og planlægge. Begge disse kort er gode at introducere i starten af et SYKL-forløb. Hvis eleverne ikke er vant til at sætte ord på deres læring, vil Tænk højt være et godt sted at starte. Når en klasse skal øve sig i at lytte frem for at være hurtige til at svare, kan kortet Lyt og spørg være centralt. I nogle klasser kan det være godt at bringe kortet Husk at opmuntre din makker i spil, første gang eleverne SYKL’er. Det får eleverne ind i et positivt makkersamarbejde og ud af kompetitive samarbejdsformer. Kortet Find sammenhænge og perspektiver er godt at bruge, når eleverne har SYKL’et et par gange eller i afslutningen af en lektion, så eleverne oplever, at undervisningen har forbindelse til tidligere undervisning eller hverdagssituationer. Kortet kan være med til at personliggøre elevernes viden, give overblik og skabe dybdelæring.  

Når man skal formulere en SYKL-opgave, er det smart at tage udgangspunkt i noget af det undervisningsmateriale, som man i forvejen arbejder med i klassen. Det kan være et bogsystem eller en online portal. Kig på opgaverne og se, om der er nogle, som kan omformuleres til en lille undersøgelse. Afsættet i opgaverne skal være et eller flere åbne spørgsmål eller opfordringer, der kan starte en undersøgende, analyserende og/eller reflekterende samtale. Opgaverne kan have form af hv-spørgsmål eller opfordringer, og de kan både være receptive og produktive.  

Overvej om opgaven kan udformes, så der er flere muligheder for, hvordan eleverne kan komme i gang. Det anbefales at udarbejde opgaverne, så de inddrager konkrete materialer, fordi de understøtter den faglige dialog mellem eleverne. Se eksempler på opgaver her.

Elever med læsevanskeligheder skalnår de SYKL’er kunne bruge de teknologistøttende hjælpemidler, de bruger i anden undervisning. Det betyder, at de fx har opgaver og faglige tips på pc, så de kan anvende oplæsningsprogram. I nogle klasser fungerer det, at læreren samler hjælpere med læseudfordringer et par minutter for at sikre, at de kan læse og forstå opgaven, samt de faglige tips, inden de skal i gang med at være hjælper for en makker.  

SYKL er pt. udviklet til mellemtrinet, da det er tidspunktet, hvor de fleste elever har knækket læsekoden, og de derfor arbejder med læseforståelse og er i gang med at læse for at lære, dvs. faglig læsning. I matematik er det tidspunktet for et øget fokus på fagsproget og matematisk kommunikation generelt. På mellemtrinet har de fleste elever udviklet tilstrækkelig læseforståelse til, at de kan støttes af Stilladskort og faglige Tips uden, at de skal tilkalde læreren. Samtidig er det en god alder i forhold til at få udviklet gode vaner for elevernes samarbejde, som eleverne kan bringe med sig videre i resten af skoletiden. 

Hvis SYKL bruges i indskolingen kræver det, at de professionelle tilpasser SYKL fx ved at opgaven bliver læst op fælles i klassen, og at der bliver lavet piktogrammer.